“Vi kan godt. Hvis vi tør” – Mit arbejde skal tilpasse sig mit liv – ikke omvendt! Et glimt af fremtidens arbejdsrammer

Det er så småt på vej, men vi er stadig i den spæde, spæde begyndelse af en anden organisering og nogle nye muligheder på arbejdsmarkedet i Danmark. En organisering, der bryder med ”box thinking” og bryder med de meget fastlagte rammer, som i dag strider med de behov, der findes hos flere og flere af de mennesker, som kommer ud på arbejdsmarkedet.

Der er et opbrud på vej mod den traditionelle måde at tænke arbejdslivet på – at du er ansat ét sted, arbejder fuld tid (nogle måske 30/32 timer – nogle måske meget mere). Der er et opbrud på vej mod de sort/hvide tankemønstre om, at ”man kan da ikke arbejde for flere virksomheder/organisationer på samme tid” eller ”man kan da ikke sidde og udføre sit arbejde på den anden side af jordkloden” (og nej, det er naturligvis langt fra alle jobs, hvor man kan det) eller ”man kan da ikke selv bestemme, hvor mange timer man vil arbejde” eller ”30 timers arbejdsuge? Dét kommer ALDRIG til at ske i Danmark, det kan SLET ikke lade sig gøre” osv.

Jeg oplever – ofte fra en ældre generation end min egen, men bestemt også fra jævnaldrende – at blive mødt af ”man kan da ikke…”. Vi har enormt travlt med at fortælle hinanden hvad vi ikke kan. Hvorfor? Skulle vi ikke i stedet stille os nysgerrige, når andre vil indrette sig på en anden måde end os selv? Bakke hinanden op og se på muligheder frem for begrænsninger? Fordi vi ikke behøver at indrette os ens eller være ens.

En aarhusiansk IT-virksomhed har meddelt, at ”firmaet tager hul på fremtidens arbejdsmarked ved at acceptere, at medarbejderne arbejder for flere virksomheder på samme tid. De kan arbejde fra udlandet, hjemmefra eller næsten hvad pokker der skal til, for at få fingrene i dem” (Børsen). Ligesom en sjællandsk IT-virksomhed har indført 30-timers/4-dages arbejdsuge med stor succes. Selvom ”alle” påstår at ”det kan man ikke...” Nuvel, IT-medarbejdere er generelt i høj kurs i vores samfund, men det er lige præcis derfor, at disse virksomheder bliver first-movers på at banke paraderne ned ift. at være medskabere af friere arbejdsrammer, der skaber mening i relation til medarbejdernes liv. Fordi disse virksomheder er nødt til det grundet behovene i de nye generationer på arbejdsmarkedet. Alle andre virksomheder og organisationer kommer til at følge trop, og dem der ikke gør, ja, de kan så stå måbende tilbage og ”glæde” sig over, at de holdt fast i ”det kan man da ikke.”

Det er befriende at se rammerne ændre sig – om end det går virkelig langsomt. Men sådan er det med sociale og kulturelle strukturer; det går langsomt, det skal give mening, og det skal udleves – så sker forandringerne. Det er altid op ad bakke at svømme mod strømmen. Svømme mod det, der på nuværende tidspunkt er normen. Men vi skal alle sammen huske, at vores indretning af hverdagen skal give mening, ellers bliver vi aldrig glade som mennesker – så bliver vi dem, der står og fortæller andre ”det kan du da ikke”. Normer ændrer sig, og det vil de også gøre ift. arbejdsrammerne i samfundet. Vi vil i langt højere grad end i dag opleve friheden til selv at sammensætte vores arbejdsliv, så det giver mening for den enkeltes liv og familiekonstellation – og netop derfor kommer vi til at skabe værdi og produktivitet for arbejdspladsen og samfundet (og vigtigst af alt i vores liv som helhed), som har vi aldrig oplevet det før.

Men det kræver en væsentlig højere grad af tillid og rummelighed over for hinanden på arbejdsmarkedet end vi ser det i dag. Tillid mellem ledere og medarbejdere. Rummelighed over for vores forskellige bidrag og faglige baggrunde. Rammer skal udfordres, ellers skaber vi ikke plads til de nye muligheder, der er i det fremtidige, agile arbejdsmarked – og som helt sikkert ikke bliver uden udfordringer, men det vil det sociale aldrig være.

Vi kan godt. Hvis vi tør.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *