Hvad husrenovering og fødsler har tilfælles

De af jer, der også har renoveret (eller er i gang med at renovere) jeres egen bolig, kan måske genkende oplevelsen af, at når man står midt i et af sine (ofte rigtig mange…) projekter og processer, så kan det føles som, man aldrig kommer i mål. Det virker uendeligt uoverskueligt frem til tiden, hvor de pokkers fodlister er sat op, spartlede, slebet og malet – ad flere omgange. Man bliver på et tidspunkt så p*sse opgivende omkring de fodlister, men man ved jo godt, at der ingen udvej er. Den eneste vej er fremad. Sådan er det med samtlige projekter, fordi ting tager tid, når man vil gøre dem selv, og listen er lang.

Og så en dag, så sidder de der bare, de der fodlister. Man er færdig. Irritationen, frustrationen og trætheden forsvinder, og (selv)tilfredsheden og roen fylder én. Euforisk forløsning! Sådan har vi oplevet det gang på gang med alle de forskellige to-dos, vi har haft de seneste fire år i renoveringen af vores hus og have – så det må vi lige huske ved de kommende, for vi glemmer det. Lige dér i “euforien” har vi glemt frustrationerne midt i projektet, og når vi står i næste projekt, glemmer vi, at forløsningen kommer i sidste ende.

En aften sagde jeg til Theis, at husrenovering egentlig er lidt som en fødsel. Jeg kan godt huske smerten i den uendeligt lange fødsel af vores første søn – men jeg vidste også, at når vi engang skulle stå midt i det én gang til, så ville jeg tænke “ah ja, det var SÅDAN det føltes…” Fordi kroppen glemmer. Men anden gang ville jeg også vide, at forløsningen kommer (og langt, langt vildere end en ny fodliste kan præstere – men dén kan nu også noget, hehe). Jeg tror, man kommer igennem en renovering af sin egen bolig, fordi man oplever de her små euforiske øjeblikke, hvor man bare føler sig så mega sej, selvom man måske følte at det hele var håbløst undervejs. Og en fødsel kan føles uendeligt smertefuld, men nu her efter anden gang husker jeg, at når jeg siger ”jeg kan ikke mere!”, så er forløsningen lige om hjørnet. Lige når man tror, man er ved at give op, men ved at der ikke er nogen vej tilbage, dér finder man noget frem, man ikke anede, man havde i sig. Både under renovering og i en fødsel. 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *