Et glimt af fremtidens arbejdsrammer – et opgør med timeantal som kvalitetsstempel?

”Jeg arbejdede nok 50 timer i den forgangne uge – og måske nærmere 60 timer ugen før” siger vedkommende over for mig med et stolt smil. Som om vedkommende qua sine timeantal er en dygtig og mere værdifuld medarbejder. Nogen der kan genkende dette?

Der er intet i vejen med at arbejde mange timer – intet. Så længe den enkelte oplever, at det giver mening og energi til deres liv, så er alt, som det skal være. Men Danmark er efterhånden skruet sådan sammen på arbejdsmarkedet, at anerkendelsen ligger i vores timeantal; hvor mange timer, vi kan sige højt, at vi har været på arbejde. Ikke forstået sådan, at man kan gå på arbejde 60 timer om ugen – eller 37 timer om ugen, som det er normen – og samtidig ikke gøre dagens gode gerning og alligevel få anerkendelse. Men forstået sådan at der florerer en tavs forståelse af at være mindre ambitiøs eller et mindre værdifuldt bidrag, jo færre arbejdstimer du har. Og det er da enormt fjollet? Det giver da absolut ingen mening?

Jeg husker det tilbage fra studietiden – ”Jeg sad på læsesalen fra kl. 8-18 i går” sagde folk omkring mig – ”og igen senere på aftenen”. Jeg tænkte indeni, at det var da ærgerligt for dig – jeg læste det hele på den halve tid. Derhjemme. Men så var (er) du nok heller ikke lige så hårdtarbejdende og dygtig? vil nogen så tænke. Til det kan jeg kun sige: netop dén tankegang er hele min pointe med dette indlæg. I andres ører lyder det bedre, hvis man har siddet MANGE timer på læsesalen – eller hvis man har været MANGE timer på sin arbejdsplads. ”WOW, et ambitiøst, dygtigt og værdiskabende menneske for arbejdspladsen”? Det giver da absolut ingen mening.

Hvis vi skal forsøge at se nærmere på fremtidens arbejdsmarked, og de rammer og måder at organisere sig på, som vi i dag må kigge langt efter, så kræver det, at vi udfordrer vores fiksering på timeantal. På kvantitet. Som mennesker er vi forskellige. Vores arbejdstilgange og workflow er forskellige. Vores behov er forskellige. Vores timeantal fortæller absolut intet om indhold, dygtighed eller bidrag i vores arbejde – intet. Ej heller hvor ambitiøse vi er. Den usagte forståelse af, at mange arbejdstimer = mere værdifuld, skal vi udfordre hinanden på. Det er på tide! Ellers kommer vi aldrig til at kunne indrette os anderledes og skabe nogle arbejdsrammer, hvor den ene arbejder 5 timer, den anden 35 timer, den tredje 15 timer og den fjerde 22 timer, og alle mødes af at være lige værdifulde. På grund af det indhold og det bidrag de tilfører – kvaliteten i det arbejde, de skaber – intet andet.

Som arbejdsmarkedet udspiller sig i dag, har vi et enormt fokus på kasser, tal, statistikker, spørgeskemaer; vi skal kvantificere alting før vi kan anerkende det som værende værdifuldt – præcis ligesom det udspiller sig med vores fiksering på timeantal i vores arbejdsliv. Det er muligvis den største og mest grundlæggende udfordring for at skabe nogle anderledes, nytænkende og meningsgivende arbejdsrammer i det danske samfund – skabe rammer for det hele menneske. Dén udfordring vil jeg reflektere over i min næste blogpost, og jeg håber, at du stadig vil læse med – men start lige ud med at reflektere over, hvordan du selv italesætter dine arbejdstimer, eller hvordan du tænker om andre, som måske vælger deltidsarbejde?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *