”Elbil – jamen så kan I jo ikke køre til Sydfrankrig?!” Om skiftet fra fossil- til elbil i en børnefamilie

En skelnen mellem fossil- og elbiler lyder måske en smule provokerende i dine ører. Hvor vi førhen snakkede om ”biler” og de mærkværdige ”elbiler”, så er tiden for alvor kommet til at vi forholder os til elbiler på linje med ”bilen”, som vi kender den; altså fossilbilen, der kører på benzin eller diesel, og som med tiden vil være en uddøende race. For vores børn vil forståelsen af en ”bil” i deres voksenliv være en elbil, og legetøjsproducenterne er også ved at lægge an til denne omstilling. I vores søns lege-parkeringshus, er der f.eks. både mulighed for at tanke brændstof, samtidig med at der er lavet ladestandere – virkelig sejt! Som børnefamilie oplever vi, at dét at tænke elbil som en mulighed, når folk skal købe bil, er en meget fjern tanke for de fleste. Dét vil vi gerne udfordre, ved at fortæller om vores erfaringer.

”Det er vores klare fornemmelse, at rigtig mange stadig ikke ser elbilen som et alternativ til deres benzin- eller dieselbil, og det vil vi egentlig gerne være med til at ændre på”

Bæredygtighed anvendes som begreb i flæng rundt omkring, og det er egentlig med god grund, for bæredygtighed rækker temmelig vidt og har stor indflydelse på vores eget liv såvel som planetens. Bæredygtighed rummer mange facetter og er i bund og grund noget meget individuelt. Hjemme hos os er det noget vi forholder os til i relation til den måde vi indretter vores hverdag på med arbejde og familieliv, hvad der er vigtigt for os at prioritere i vores 24 timer i døgnet, altså en social og økonomisk bæredygtighed. Samtidig er det for os de valg – og fravalg – vi træffer helt konkret i forhold til CO2-udledning. Det gælder madspil, energiforbrug, minimere køb af (for os) ligegyldige ting osv. Nu har vi har taget et, i vores øjne, vigtigt skridt i en grønnere retning. Vi er blevet elbilsejere og har været det i fire måneder.

Vi har for efterhånden mange måneder siden truffet beslutningen om at det skulle være slut med vores dieselbil. Theis pendler fra Aarhus til Ålborg ifm. sit arbejde, og derfor havde vi selvfølgelig i sin tid valgt en bil, der kørte langt på literen – opgivet til 29,4 km/l (yeah right!) – af økonomiske såvel som miljømæssige hensyn. Det har i nogle år været vores klare idé, at vores næste bil skulle være en elbil, men vi har også ventet lidt på den mulighed, som ville gøre det muligt for os at træffe valget. Tesla er uden tvivl et rigtig godt bud på en elbil til en familie med børn, men penge vokser jo som bekendt ikke på træerne, og vi vil i vores økonomi ikke prioritere SÅ stor en udskrivning til en bil. Aldrig i livet. Så hvilke muligheder havde vi så? Vi synes ikke, der har været relevante bud for os, indtil den nye Nissan Leaf dukkede op i foråret 2018. Det er vores klare fornemmelse, at rigtig mange stadig ikke ser elbilen som et alternativ til deres benzin- eller dieselbil, og det vil vi egentlig gerne være med til at ændre på. At skifte vores biler ud til el er et valg vi alle må træffe på et tidspunkt, og for os var tidspunktet nu. Dermed ikke sagt, at der i det valg også er konsekvenser (som med alt andet i livet), og vi vil forsøge at nuancere plusserne og minusserne.

Vores primære krav til elbilen har været:

  • Den skal kunne køre til Ålborg uden problemer (hvor den så bliver ladet op i løbet af arbejdsdagen, inden den skal retur til Aarhus) og generelt fungere rent afstandsmæssigt for vores dagligdag
  • Den skal kunne rumme vores familie med to børn (dvs. to kæmpe autostole på bagsædet og plads til vores monstrum af en barnevogn i bagagerummet)
  • Den skal (i vores øjne) ikke være grim at se på – det har desværre været en tendens blandt mange elbiler, at de tilsyneladende skal skille sig markant ud fra mængden. Uheldigt!

”Vi var solgte, fordi oplevelsen af at glide hen over vejen uden nogen form for motorstøj simpelthen er ekstremt lækkert – og ekstremt tilfredsstillende”

Da Nissan introducerede deres nye Leaf i starten af 2018 (hvilket vi skriver, fordi første generation af Leaf har eksisteret siden 2011) gik vi seriøst ind i overvejelserne omkring en elbil. Bevares, der findes da smukkere biler, men den er slet ikke så anstrengende at se på som første generation. Vi kunne ikke lade være med at tage en prøvetur i foråret, og vi var ærlig talt temmelig solgte. Vi var solgte, fordi oplevelsen af at glide hen over vejen uden nogen form for motorstøj simpelthen er ekstremt lækkert og ekstremt tilfredsstillende. Man kan i de fleste situationer køre bilen med én eneste pedal, da bilen bremser kraftigt når man slipper speederen, samtidig med at batteriet oplades – det kaldes her E-pedal. Bilen har et hav af sikkerhedsudstyr og features, som gør det nemmere og mere sikkert at bevæge sig i trafikken, og så er den jo, qua at være en elbil, virkelig hurtig i optrækket. Der er ingen tøven, som vi kender det fra en fossilbil, hvor der skal skiftes gear, motoren og turboen skal op i omdrejninger osv. I en elbil kommer accelerationen med det samme, og det lærer man hurtigt at holde af! Vi havde aldrig forestillet os at købe en bil fra ny – biler mister, som bekendt, utrolig mange penge ved at køre ud over kantstenen fra forhandleren, hvilket vi ikke anser som et smart valg rent økonomisk, men ville vi have elbil nu, så var dét et af kompromiserne.

”Som mennesker ligger det i vores natur, at vi vil have det hele – kunne det hele – på én gang, hvilket jo sjældent er muligt. Valg medfører fravalg, og vi håber, at flere privatpersoner vil være med til at fremme udviklingen på elbilsområdet”

Der kommer til at ske rigtig meget på elbilsmarkedet blot over de næste 3-5 år. Faktisk byder 2019 allerede på flere elbiler, som muligvis også kunne have været et valg for os. Bilfabrikanter, som i årevis har nægtet at fremme elbilsudviklingen, er så småt på vej med deres egne serier af elbiler for de kommende år, hvilket i vores optik er rigtig positivt. Vi skal som samfund og jordklode have skiftet vores biler ud til el, og vi tænker egentlig at mange af os er mere skræmte om tanken ved alle udfordringerne i elbiler end hvad der vil være af reelle udfordringer i dagligdagen. Der springer jo ikke blomster og grønt græs ud af en elbil – for nej, de er ikke CO2-neutrale – men de er de eneste biler, som på sigt har mulighed for at blive det. Og de er de eneste, som når man kører i dem, ikke udleder CO2 og partikler. Det betyder enormt meget for den lokale luftforurening (forestil dig en storby uden bilos og smog!). Som mennesker ligger det i vores natur, at vi vil have det hele – kunne det hele – på én gang, hvilket jo sjældent er muligt. Valg medfører fravalg, og vi håber, at flere privatpersoner vil være med til at fremme udviklingen på elbilsområdet. Det er nok hér, hvor vi personligt mener (og qua Theis’ faglighed som ingeniør, hvor han til daglig arbejder med netop grøn(nere) teknologi) at mange af os kunne vælge el frem for benzin- eller dieselbiler. Vi vil gerne dele ud af vores erfaringer som elbilsejere og nuancere livet med en elbil.

Spørgsmål, vi ofte har fået, efter vi har valgt at skifte vores bil ud til en elbil:

  • ”Jamen hvad så, hvis I skal til f.eks. København eller Nordjylland?”
  • ”Så kan I jo aldrig køre på kør-selv-ferie sydpå?”
  • ”Hvad nu hvis I pludselig løber tør for strøm?”
  • ”Elbiler er alt for dyre!”

Der er ingen tvivl om at rækkevidden for elbiler er den store hurdle, som der naturligvis også bliver arbejdet og udviklet meget på. Om nogle år vil vi jo ikke længere have de bekymringer, da elbilerne vil kunne køre så langt på en opladning, og lade så hurtigt, at rækkevidde bliver til et ikke-problem. Men her-og-nu er det elbilens udfordring – især i folks mindset. Som vi har snakket om herhjemme, er det egentlig pudsigt, at Theis, som bor 120 km fra sin arbejdsplads er den, der vælger en elbil, frem for alle dem, der bor måske 5-10-20 km fra deres job. I dagligdagen har de færreste af os et kørselsbehov, som en ny elbil ikke kan leve op til, så det er jo interessant, at vi anskuer det som en dealbreaker, når snakken falder på elbiler. Vi kan måske bare godt lide tanken om, at vi kan køre herfra og til Sydtyskland om en time, hvis det er det, vi vil. Men hvor mange af os gør det i dagligdagen?

  • Frygten for pludselig at løbe tør for strøm er jo egentlig komisk – for kan man ikke samtidig spørge; hvad nu hvis du pludselig løber tør for diesel? Der er jo ikke rigtig noget ”pludseligt” i at løbe tør for hverken benzin, diesel eller strøm, og resultatet vil være det samme = du har brug for hjælp fra nogen, der enten kan komme med en dunk brændstof eller give din elbil et skud strøm. Uanset er det dig selv, der ikke har tjekket ”situationen” på bilens brændstof eller strømniveau. At det så tager noget længere tid at lade en elbil op end det tager at fylde brændstof på, det er fuldstændig korrekt. Og derfor kræver elbilskørsel p.t. en vaneændring i ens måde at tænke kørsel – i hvert fald når vi skal på en længere tur.

 

  • Hvis vi på et tidspunkt beslutter en kør-selv-ferie sydpå, så bliver det enten ud fra et scenarie, hvor vi lægger korte lade- og tissepauser ind efter hver 150 km, eller vi kan leje en dieselbil i Tyskland og køre afsted, som vi ”førhen” ville gøre. For os har det dog absolut ingen indflydelse haft på vores valg af elbil, da det intet har at gøre med vores dagligdag, hvordan vi kommer på ferie.

 

  • Hvordan vi løser en situation, hvor vi skal i sommerhus eller besøge familie/venner, der bor længere væk end 200 km, ja faktisk længere væk end 100 km (da vi jo også skal køre hjem igen), dér er vi nødt til at indregne, hvor og hvornår bilen skal lades op. Der er 1000 ladestandere tilknyttet vores abonnement i Danmark, og det tal vokser hver måned.

 

  • Elbiler skal ned i pris, det er der ingen tvivl om. Driftsomkostninger er for os bare langt mere relevante end købsprisen alene. De næste to år betaler vi ca. 150 kr. om måneden i alt for at køre i bilen – det dækker ”brændstof”, service og ejerafgift. Efter de to år stiger prisen for strøm til ca. 600 kr/mnd. uanset hvor meget vi lader bilen – både hjemme og i hele landet. I alt ca. 750/mnd. Det er med andre ord helt vildt billigt at pendle i elbilen med vores kørselsbehov, når først den er betalt. Man skal desuden også tage højde for, at pga. afgiften, så får man ”bil” for den fulde købspris, når man vælger en elbil, i modsætning til en fossilbil, hvor ca. halvdelen af beløbet går til registreringsafgifter.

Der er mere logistik ved at være elbilsejer – ikke i dagligdagen, men netop i de situationer, hvor man skal bevæge sig længere væk. Det er mere besværligt, fordi ladetiden for at fylde en elbil op er betydelig længere end at tanke brændstof på en bil. Men igen, valg medfører fravalg (eller kompromiser), og dét her er et kompromis vi gerne vil indgå mod det vi til gengæld har fået: en bil, der ikke oser ud med CO2 og en bil, der er så bekvem at køre, fordi den ikke har motorstøj, gearkasse, opvarmningstid. Theis kan på en bidende kold frostmorgen sætte sig ind i en 20 grader varm bil (styret via app), velvidende at vi hos os betaler for strøm fra vindmøller. Lækkert! Og igen, logistik-problematikken eksisterer ikke i vores almindelige dagligdag, hvilket naturligvis er essentielt – det ville jo ikke være en mulighed for os, hvis bilen kun kunne køre 50 km på en opladning, fordi Theis i så fald skulle have en relativt lang pause halvvejs til arbejde.

Det var en stående joke hjemme hos os, da jeg var højgravid i januar måned, og vi tænkte scenariet ”hvad nu hvis jeg går i pludselig fødsel en dag, hvor Theis netop er kommet til Ålborg med bilen?” (for så kan den jo altså ikke bare lige køre hjem igen på samme opladning). Så måtte han jo tage et 30-minutters pitstop ved en hurtiglader på E45… Det blev dog slet ikke aktuelt, og problemet havde ikke været særlig stort i praksis, hvis det skulle være sket, men vi kan sagtens herhjemme lave sjov ud af de situationer, hvor vores Nissan Leaf ikke er det nemmeste valg. Dog stadig det bedste valg i vores optik! Vi skylder os selv og hinanden at erkende, at de nye elbiler altså har en rækkevidde, som for de fleste vil være fuldstændig uproblematisk i dagligdagen – så hvor meget af vores modstand er vaner og tanken om bekvemmelighed, og hvor meget er reelle behov? Kan I huske dengang vi alle havde Nokia 3310, der snildt kunne holde en uge uden at blive opladet, mens vi nu lader vores smartphone op hver evigt eneste nat, uden at stille spørgsmålstegn ved det? Vaner kan nemt ændres, hvis der er mange fordele ved at nyt produkt.

I et kommende blogindlæg vil jeg fortælle om vores oplevelser med Nissan Leaf som familiebil, på godt og ondt. Noget andet, vi nemlig ofte hører er, at elbilerne er alt for små til børnefamilier. Dét vil vi også gerne udfordre – for det er igen lidt den her tanke om at vi have det hele på én gang, og nogle gange er det også sundt at forholde sig til om man egentlig kan nøjes med mindre – og alligevel opleve at få mere?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *