”At rejse er at leve” – det (u)skræmmende ved at rejse med små børn ud i den store verden!

Vi ved alle sammen, at alle har en holdning til, hvordan man er, skal og bør være som forældre – eller som menneske i det hele taget. Det gælder i samtlige af livets henseender, valg og fravalg i ens liv, og man bliver forhåbentlig rigtig god til at sortere støjen fra. For der er meget støj – mange holdninger og meninger fra mennesker, der glemmer, at vi alle er individuelle, har forskellige behov, grænser, ønsker og måder at indrette os på i livet, så det giver mening – for os. Også når det gælder emnet ”at rejse med små børn ud i den store verden”. Det handler ikke om, at vi ikke kan udveksle erfaringer, for det bliver vi kun mere nuancerede af, men at belære andre om, hvad der kan/ikke kan lade sig gøre, dét er i vores øjne enormt trættende. Lad os i stedet blive begejstrede på hinanden vegne!

”Der er overraskende meget støj om lige præcis det her emne, særligt på de sociale medier, i kommentarfelter, blogindlæg o.l.”

Vi er – ofte – stødt på holdninger til dét at rejse ud i verden med et barn/børn. Der er overraskende meget støj om lige præcis det her emne, særligt på de sociale medier, i kommentarfelter, blogindlæg o.l. Vi har derfor sammenfattet en lille liste over nogle af skræmmescenarierne ved at rejse med små børn ud i den store verden:

  1. ”Det er slet ikke barnets behov” – jamen er det så barnets behov at være i institution, på restaurant eller komme med i Bilka kl. 17 om eftermiddagen?
  2. ”Børn har brug for rutiner, og det kan man ikke på sådan en rejse” – Ork, det kan man sagtens. Tag det som en udfordring af dine forældreevner!
  3. ”Det er synd for barnet” – but why..?
  4. ”Rejsetiden er et mareridt for et barn” – Måske det nærmere handler om at tanken om rejsetiden er et mareridt for forældrene (eller andre mennesker)?
  5. ”Børn kan ikke tåle varme og sol, så de kan ikke være udenfor i dagtimerne” – Kan børn så heller ikke tåle sne og kulde, så de må opholde sig indendørs om vinteren i Danmark?
  6. ”Man ender jo alligevel med at sidde inde i sin aircondition” (jf. ovennævnte) – Ja, hvis man gør det, så skal man nok netop blive hjemme.
  7. ”Tænk på hvor syg man kan blive i sådan nogle lande” – Ja, Verden er fyldt med bakterier – næsten ligeså mange som i vuggestuen!
  8. ”Det er spild af penge, fordi barnet ikke kan huske noget” – Hvem kan huske, hvornår/hvordan de lærte at kravle, gå, snakke og være et empatisk menneske?
  9. ”Barnet får ikke noget ud af det” – At være intensivt sammen med sine forældre, at møde nye mennesker, dufte, smage og fremmede kulturer. Det er da nogle skønne ting at få med hjem i kufferten!
  10. ”Man behøver jo ikke at tage på sådan en rejse, fordi det er så trendy, at alle andre gør det” – Hvis ens årsag til at rejse (eller til noget som helst her i livet) er, at andre gør det, så er det nok ikke det rette valg, nej.

”At rejse er at leve – for os – og som forældre tilpasser, navigerer og håndterer vi de oplevelser, vi står i – ligesom hjemme i Danmark. Alle de fantastiske og alle de udfordrende – og vi vokser af det, ligesom børn gør.”

”At rejse er at leve” – den største rejse, vi personligt nogensinde kommer på, er rejsen ved at have fået et barn – ved at blive forældre. Det er en rejse uden endestation, der er skiftende behov, rutiner, nye metoder, glæder, udfordringer – det hele på én gang – når man lever (og ud fra vores erfaring endnu mere når man lever med et barn). Ligesom at man som forældre lærer at tilpasse sin hverdag, sine planer og sine drømme ud fra at der nu er et lille menneske, som i dén grad – uanset hvordan de er skruet sammen – har nogle behov, der rækker langt ud over ens egne, så lærer man at tilpasse, navigere og håndtere. Man vokser. Livet med børn er ikke én stor lykkerus, og hvem har nogensinde lovet os det? At leve er alle følelser og alle oplevelser. At rejse (med børn) er ikke én stor lykkerus, og hvorfor skulle det være det? At rejse er at leve – for os – og som forældre tilpasser, navigerer og håndterer vi de oplevelser, vi står i – ligesom hjemme i Danmark. Alle de fantastiske og alle de udfordrende – og vi vokser af det, ligesom børn gør.

”Han kan med garanti som 10-årig heller ikke huske en skovtur i Danmark otte år tidligere, men det betyder ikke, at man ikke skal komme udenfor!”

Siden vi mødtes som 18-årige (altså for snart 12 år siden) har vi rejst mange forskellige steder. At rejse er en helt naturlig del af at leve – for os. Kan et barn (eller os som voksne) huske, hvornår/hvordan vi lærte at gå, at være et empatisk menneske, at klappe-kage, at snakke og tælle, at smage på forskellige madvarer, at møde nye mennesker, at sove andre steder, at lytte, at tegne osv.? Vi tænker ikke at nogen af os kan huske, hvornår eller hvordan vi har lært/oplevet nogle af de nævnte ting – fordi vi lærer, dannes og formes af alle vores oplevelser og udfordringer. Kommer Elio til at kunne huske, at han som 5 mdr. gammel var i London, 8 mdr. gammel var i Thailand og knap to år gammel var i Vietnam? Nej, sandsynligvis ikke, hvis man til hans 10-årige jeg spørger om konkrete minder – men hvornår har det nogensinde været et succeskriterie? Han kan med garanti som 10-årig heller ikke huske en skovtur i Danmark otte år tidligere, men det betyder ikke, at man ikke skal komme udenfor!

”Det var ikke ’a walk in the park’ (som livet jo sjældent er) at tage til Vietnam med en knap 2-årig og en 28-ugers gravid mave, men det var godt nok en kæmpestor oplevelse, som vi aldrig ville have været foruden!”

Livet er også her-og-nu, og det kan vi hurtigt komme til at glemme. Personligt ville vi hellere bruge tre uger af vores november måned på sol, varme, ro, nærvær, nye mennesker, anderledes smage og dufte, smuk natur, madvarer, strand og et simpelt liv – med alle sine fantastiske og udfordrende oplevelser – frem for kulde, blæst, arbejde, vuggestue og mindre tid til hinanden. Vi er vel alle nødt til at erkende, at vi er forældre på forskellig vis; og at vi – og vores børn – netop har forskellige behov og grænser. Vi kan få fornemmelsen af, at nogle af de mennesker, der har flest fordomme om at rejse med børn, er dem der måske aldrig har gjort det – og alt respekt for det! – men nogle gange er det, vi ikke har prøvet før, også det mest skræmmende. Det var ikke ’a walk in the park’ (som livet jo sjældent er) at tage til Vietnam med en knap 2-årig og en 28-ugers gravid mave, men det var godt nok en kæmpestor oplevelse, som vi aldrig ville have været foruden! Elio snakker dagligt om ”den kæmpestore flyvemaskine”, frøerne i haven om aftenen, den ”meget hurtige” scooter vi kørte på dernede, rutschebanen på stranden i Doha, den lille båd vi sejlede i på Mekong-floden – og vi er ligeså fulde af gode minder som ham, fordi vi har skabt dem sammen (dem vi husker, og dem der har lagret sig ubevidst).

”Ens sunde forældrefornuft og evne til at aflæse sit barn forsvinder jo ikke, fordi man stiger ombord på en flyvemaskine…”

Lige så vel som at vi tilpasser, navigerer og håndterer vores børn og familielivet forskelligt herhjemme i dagligdagen i Danmark, gør vi det jo også når det kommer til de valg, vi træffer, omkring oplevelser, arbejdstid, boligform, rejsemåder og livsstil generelt – og hvorfor skal der ikke være plads til det?

Der er intet i vejen med helst at ville være i Danmark, men der er heller ikke noget i vejen med at rejse ud i verden. I vores optik er der en udfordring i alle de kritiske holdninger der er til, hvorvidt man skal rejse med små børn eller ej – fordi vi alle er forskellige og indretter vores liv, så det giver mening for os – forhåbentligt i hvert fald! Ens sunde forældrefornuft og evne til at aflæse sit barn forsvinder jo ikke, fordi man stiger ombord på en flyvemaskine…

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *